Usædvanlige konstruktioner, broer og store kræfter

Foto af Klaus H. Ostenfeld
Klaus Henrik Ostenfeld giver et indblik i nogle af verdens største bygge- og broprojekter
Dato
Tid
19:00 - 21:00
Pris
Billet: 120 DKK
I samarbejde med
Vordingborg Folkeuniversitet: Billet 120 kr.
Adresse

Sydhavnsvej 6
4760 Vordingborg
Danmark

Den prisvindende bygningsingeniør og professor Klaus H. Ostenfeld giver et unikt indblik i arbejdet med nogle af de største bygge- og broprojekter i verden, hvor teorierne om store konstruktioner omsættes til praktiske ingeniørløsninger, der kan realiseres uden alt for stor risiko. I sin over 55-årige lange karriere har Ostenfeld været projektansvarlig på Farøbroerne samt Storebælts- og Øresundsforbindelsen, samt arbejdet med andre store byggeprojekter rundt om i verden, bl.a. Normandie-broen i Frankrig, kæmpebroer i Bangladesh og de olympiske konstruktioner i for Olympiaden i Montreal ’76. 

Af og til har arbejdet budt på udfordrende samarbejder med berømte arkitekter, som ikke umiddelbart lod sig overbevise om, at deres avancerede udformninger skitseret med fed blyant på transparent papir næppe kunne realiseres på grund af ignorance af tyngdekraften, usædvanlige kræfter og deformationer.  Af og til under forhold med enorme naturkræfter, jordskælv, orkaner, skibsstød, monsunregn, temperaturvariationer, mæanderende kæmpefloder, og umulige funderingsforhold uden fast bund og meget andet. Af og til med dimensioner, der gjorde nyudviklede byggemetoder nødvendige med anvendelse af utraditionel tænkning.

Billetsalg

Vordingborg Bibliotekerne benytter leverandøren Place2book til salg af billetter, hvilket betyder, at dine personoplysninger registreres hos Place2book.

Vil du vide mere om deres privatlivspolitik inden du køber billetter, kan du læse privatlivspolitikken her persondata.

Læs mere om tilgængelighed og adgangsforhold her.