For studerende

For studerende

Som studerende har vi masser af tilbud, som du kan benytte dig af, når du er oprettet som låner. Du får bl.a. adgang til en lang række digitale tilbud, herunder fx  Digital artikelservice, Ebook Central med udenlandske fagbøger, Gale in Context, Google Scholar m.m.

I den betjente åbningstid er du velkommen til at spørge bibliotekarer om hjælp, hvis du er på jagt efter et særligt materiale. Søgemaskinerne på biblioteket kan også hjælpe dig godt på vej, og du kan downloade biblioteksappen, som giver dig en hurtig vej til de materialer og informationer, du har brug for.

Som studerende er det rart at kunne mødes med sin studiegruppe eller sidde i fred og arbejde et sted. Vi har mange hyggelige kroge på bibliotekerne, hvor du er velkommen til at sidde og arbejde. Det er også muligt at booke lokaler på dit lokale bibliotek. I kan også være på biblioteket uden for den betjente åbningstid indtil kl. 23.  

Har du brug for at scanne materialer eller printe noget ud, så er der selvbetjeningsøer på alle vores biblioteker med scanner m.v.