Makerspace

Makerspace

Makerspace Vordingborg er både et kreativt værksted og et interessefællesskab for folk, der gerne vil lære, samt lære fra sig.

Værkstedet består af 4 rum på Vordingborg Bibliotek, som alle borgere kan få adgang til. Der er forskellige maskiner og muligheder i de forskellige rum. Nederst på siden kan du læse de vigtigste forholdsregler for hver type maskine.

""

Interessefællesskabet består af en gruppe kreative "makere", der mødes i Makerspace Vordingborg og udveksler erfaringer samt hjælper hinanden til at udforske, udvikle og lære alt vedrørende teknik og kreative projekter. Nogle er begyndere og andre er mere erfarne. 

Interessefællesskabet mødes på Makerspace-aftenerne hver tirsdag og torsdag kl. 18.30 - 21.30 i lokalet, der hedder Innovationsrummet (dog ikke i sommerferien og på helligdage m.m. - se kalenderen på www.msvb.dk).

Deltagelse kræver ingen tilmelding og er gratis - bare kom og vær med! Er du under 12 år, så skal du dog følges med en voksen (18+) som du arbejder sammen med.

I interessefællesskabet findes en flok frivillige (som kendes på de gule navneskilte), som får Makerspace Vordingborg til at fungere. De hjælper nye i gang og holder Makerspace åbent tirsdag og torsdag. De hjælper til, når der er åbent hus – og de laver workshops, så nye brugere kan lære at bruge 3D-printere, laserskærere og andet udstyr. 

Oplæring – og adgang til de 4 rum:
Biblioteksbrugere kan få udleveret en nøglebrik, således at man kan bruge maskinerne i Makerspace Vordingborg alle ugens dage fra 7-23. Dette forudsætter, at man er blevet lært op i sikker brug af maskinerne. Oplæringen modtager man ved at henvende sig til de frivillige i Makerspace tirsdag eller torsdag aften. Man kan vælge hvilke maskiner, man ønsker oplæring i – og dermed får adgang til. Dette tager ½-1 time pr. rum. Oplæring og deltagelse på Makerspace-aftener er gratis – dog skal der betales for eget materialeforbrug via MobilePay: 42 74 91

Innovationsrummet:
- 3D-printe 
- programmere

Maskinrummet:
- laserskære 
- gravere 
- CNC-fræse
- lodde

Kreativt værksted:
- folieskære 
- sublimationsprinte
- varmepresse

Materialerum:
- opbevaring af materialer til laserskærer

 

De vigtigste forholdsregler for hver type maskine:

3D-print:

  • Når du sætter et print i gang – så bliv og se om dit print er fornuftigt vedhæftet til pladen, der printes på. 
  • Er du i tvivl om, hvordan du sætter et print i gang – så spørg i Makerspace, spørg i Facebook-gruppen https://www.facebook.com/groups/makerspacevordingborg - eller deltag i den næste workshop ang. 3D-print (se workshops på www.msvb.dk).
  • Læg gerne en seddel med navn og nummer, hvis du går fra et print. 
  • Husk at lægge rullen med filament ned i en lufttæt pose, når du er færdig med rullen. Filament suger fugt fra luften og bliver skrøbeligt.
  • Husk at betale for den mængde filament du har brugt – også ved 3D-print, som er gået galt, samt hvis du har printet med support. MobilePay: 42 74 91

Laserskæring og gravering:

  • Husk at rense linser og spejle før brug – HVER GANG – og notér det på sedlen ved laserskæreren.
  • Husk at tænde udsugningen.
  • Bliv ved laserskæreren når den arbejder – der kan gå ild i dit materiale – og så skal du åbne låget og slukke ilden.
  • Laserskæreren må ikke bruges med PVC, da der udvikles saltsyre.
  • Husk at betale for den plade du har brugt – den farvede prik på pladen angiver prisen. MobilePay: 42 74 91

CNC-fræseren:

  • Denne maskine må KUN bruges efter man har deltager på CNC-workshop (se workshops på www.msvb.dk) – eller hvis man har en aftale med en frivillig, der hjælper en.

Lodning:

  • Tænd udsugning på ’knappen bag døren’ i Maskinrummet.

Vi ses i Makerspace Vordingborg!

 

Har du spørgsmål? 
Ring eller skriv til Henning Schmidt, 2033 9277, hensc@vordingborg.dk

Her kan du se videoer fra Makerspace: