Læsernes bogpris 2025 - stem på din favoritbog
Så er det nu, du kan være med!
Af Redaktionen
Danmarks Biblioteksforening og de danske folkebiblioteker inviterer dig til at deltage i afstemningen om at kåre den bedste danske bogudgivelse fra 2024.
Frem til den 20. april 2025 kan du stemme på din helt egen favorit blandt de 10 nominerede bøger.
Ti danske titler fra 2024 er nomineret til Læsernes Bogpris. Fælles for de nominerede bøger er, at de har appelleret til mange læsere og er blevet diskuteret flittigt på bibliotekerne.
Feltet rummer både romaner, digte, fagbøger og en enkelt børnebog, der har taget læserne med storm. Bøgerne afspejler således mangfoldigheden i årets udgivelser. Flere af dem stiller skarpt på forskellige kapitler i historien og lægger op til refleksion over vores samtid, andre sprudler af fortællelyst og går lige i hjertet.
Læs mere og stem på https://laesernesbogpris.dk/