Nyheder

Vores program for sensommeren er kommet

Af Redaktionen

Vores trykte program for august og september er udkommet og kan hentes på alle vores filialer. Igen er programmet sammensat af alt fra inspirerende foredrag, børneteater, historiske vandreture og vores faste arrangementer. 

Så har du lyst til at få bedre styr på din økonomi, høre om kunstig intelligens i kunstens verden, tage børnene med til teater, eller udveksle læseoplevelser med andre, så er der rig mulighed for dette. 

Vores faste tilbud som indbefatter morgensang, brætspilscafé, morgendans og Repair Café er mere eller mindre i gang igen efter sommerferien. I kan finde tidspunkter for disse bag på programmet eller her på siden under arrangementer. 

Næsten alle vores arrangementer for 2. halvår af 2024 er lagt på hjemmesiden så brug gerne lidt tid på at se, hvad I kan vente jer til efteråret.