Planlæg dit besøg på Vordingborg Bibliotek

Planlæg dit besøg på Vordingborg Bibliotek

Vi glæder os til at få besøg af dig. Her har vi samlet en række praktiske informationer, som kan være relevante for dig før og under dit besøg på Vordingborg Bibliotek.

 

Ankomst

  • Adressen er: Sydhavnsvej 6, 4760 Vordingborg
  • Der er parkeringspladser foran biblioteket. Der er 2 pladser med handicapskilt tættest på indgangen.
  • Der er busstoppested ca. 100 meter fra biblioteket.
  • Ankommer du med offentlig transport, anbefaler vi dig at benytte rejseplanen.dk

     

Adgang og elevatorer

  • Biblioteket er opdelt på 2 planer. Det meste af bibliotekssamlingen forefindes i stueplan. Musikafdelingen og Læsesalen er placeret på første sal. 
  • Trapperne forefindes til højre i forgangen og trapper findes i selve biblioteksrummet.
  • Elevatoren er placeret til højre i forgangen, inden man når til trapperne.
  • I selvbetjent tid, skal du anvende dit sundhedskort til at åbne dørene i biblioteket. Kortlæseren sidder i venstre side i forgangen og er placeret i 110 cm. højde.  

     

Toiletter 

  • Toiletter findes i stueplan til højre i forhallen, samt på 1. salen til venstre når man kommer ud af elevatoren eller op ad trapperne.
  • Biblioteket har et handicapvenligt gæstetoilet, som findes på 1. sal til venstre for elevatoren.

     

Biblioteksrummet

  • Udlåns- og afleveringsautomater har hævesænkefunktion
  • Vi har pc i almindelig siddehøjde. Der er desuden adgang til trådløst internet, scanner og printer.
  • Vi har en pusleplads, men ikke et ammerum. Du må gerne amme din baby inde på biblioteket. Puslepladsen findes på toilettet på 1. sal.
  • Vi har et legeområde til vores mindste gæster.

Arrangementer

  • Der er teleslynge i Salen, som er på 1. sal.
  • Der er nem adgang for kørestole og gangbesværede med elevatoren.
  • Stolene er af træ uden armlæn. Der er mulighed for at låne en pude.
  • Hvis du er til et arrangement, og du har brug for at trække dig, er du altid velkommen til det. 

Hjælpemidler

  • Førerhunde og servicehunde, der ledsages af deres ejer, er velkomne på Vordingborg Bibliotekerne. Derudover er det normalt ikke tilladt at medbringe dyr på biblioteket.