Olga Ravn formår med De ansatte at skabe en uhyggeligt nærværende fremtidsfortælling, der tager fat på grundlæggende spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske i en verden præget af teknologi og fremmedgørelse.

Romanen, der er opbygget som en række vidnesbyrd fra besætningen på det sekstusinde rumskib (i en måske ikke så fjern fremtid), formidler en stemning af monotoni og isolation, som langsomt afslører dybere temaer om identitet, kontrol og længsel.

"De ansatte" er ikke en traditionel science fiction-roman med actionfyldte rumrejser eller teknologisk forklaring. I stedet bruger Ravn genren til at udforske sociale og eksistentielle spørgsmål. Romanens besætning er en blanding af mennesker og menneskelignende skabninger, hvor forskellen mellem de to bliver sløret, mens de deler deres erfaringer, minder og drømme.

Der opstår en dyb nostalgi og længsel efter jorden, som de har forladt, og efter simple glæder som friske jordbær eller lyden af regn på en strand.

Ravn udforsker menneskelighedens grænser ved at lade læseren opleve verden gennem både de biologisk fødte og de kunstigt skabte væsener. Romanen stiller spørgsmål som: Hvad adskiller mennesket fra maskinen? Kan noget ikke-menneskeligt opleve følelser eller længsel? Og i hvilken grad er vi selv programmerede af de samfund og systemer, vi lever i?

Romanens form – som en protokol fyldt med fragmenterede vidnesbyrd – understøtter den følelse af fremmedgørelse, som præger fortællingen. Denne rapportform udfordrer læseren - og "De ansatte" er bestemt ikke for alle. Formen gør det også muligt for Ravn at udfordre læseren til at reflektere over strukturernes og organisationernes magt over individet. Det er en subtil kritik af nutidens præstationssamfund, hvor produktivitet, effektivitet og tilpasning er i højsædet, mens menneskelige behov ofte bliver tilsidesat.

Trods romanens dystopiske fremtidsscenarie er det svært ikke at drage paralleller til vores egen tid, hvor teknologisk udvikling (især kunstig intelligens) og kapitalismens hastighed presser vores forhold til arbejde, krop og bevidsthed. De ansatte er således ikke kun en historie om en fremmed verden langt ude i rummet, men også en skarp kommentar til vores egen virkelighed.

Med sin skarpe observationsevne og poetiske sprog formår Olga Ravn at gøre "De ansatte" til en både tankevækkende og urovækkende læseoplevelse, der stiller de store spørgsmål om, hvad det vil sige at være menneske i en verden, hvor grænserne mellem det menneskelige og det ikke-menneskelige langsomt opløses.

I tråd med bogens tema har jeg anvendt kunstig intelligens i processen med at formulere denne anmeldelse.

Har du også lyst til at blive Ugens Anmelder, så skriv til bibliotekerne@vordingborg.dk